Per Ulrich - Man tænder et lys
- Almindelig pris
- 50,00 kr
- Tilbudspris
- 50,00 kr
- Almindelig pris
- Pris pr stk
- Translation missing: da.general.accessibility.unit_price_separator
Man tænder et lys er en danskers vej gennem 30’erne og ind i den anti-fascistiske bevægelse. Fortællingen foregår op til udbruddet af anden verdenskrig og den tyske besættelse, hvor vi følger hovedpersonen Iver, som vi kender fra andre af Per Ulrichs udgivelser: Guds lille børneskare og Iver. Fortællingen er tydeligvis landsmand med Pelle Erobreren, Kaj Gøtsche, Lykke Per, Jørgen Stein o.a.
Bogen er udgivet af Forfatterforlaget Attika, 1989. 131 sider. Heftet med orig. omslag.
Billedkunstner og forfatter Per Ulrich (1915-1994) Billedkunstner og forfatter Per Ulrich er repræsenteret i Holstebro Kunstmuseums samling. Hans kunst er ikke mondæn eller modernistisk. Det er fortællingen, der er det vigtigste, og ofte anskueliggør han i sine værker politiske og sociale uretfærdigheder.
Under besættelsen var han aktiv i Frit Danmark. I begyndelsen af 1944 blev han arresteret, da han var i færd med at fremstille Hitler-karikaturer og siden deporteret til koncentrationslejren Sachsenhausen. Her tegnede han illegalt, og det lykkedes ham at smugle ca. 200 tegninger ud af lejren. I 1945 blev han evakueret fra Tyskland i De Hvide Busser.
Om bogens fortælling
Under en cykeltur til Paris oplever Iver den brune pest over Europa. Han indkvarteres i et Hitlerjugendheim og ser af selvsyn nazismen og forberedelsen til krig og den grove form for jødeforfølgelse. Han oplever folkefrontens Frankrig og undgår med nød og næppe at blive slået ned af de franske gendarmer. Arresteres i Belgien og vender helt forandret hjem. Han tilslutter sig fredsbevægelsen, og melder sig til en ikke-voldelig fredslejr i en engelsk, arbejdsløs mineby, hvor han sammen med unge fra mange andre lande skal forsøge at samarbejde med de arbejdsløse minearbejdere om anlæg af en sportsplads. Samarbejdet mislykkes.
Her oplever han den spanske borgerkrigs udbrud. De fleste af fredstilhængerne melder sig sammen med minearbejderne til kampen mod den frembrusende fascisme. Her kan de samarbejde.
Tidens motto er, at man skal vælge side. Er du for eller imod? For Iver og hans fredsvenner er det ikke hip som hap, om de vælger den ene eller anden side. Deres indstilling er forlængst afgjort. Deres holdning, deres indstilling fører dem lukt ind i opgøret med fascismen.
Er du i tvivl om, du vil have produktet uden at have set det i person først?
Kom på besøg i shoppen og få varen i hånden. Se museumsbutikkens åbningstider og find vej.
Spørgsmål?
Kontakt os, se vores FAQ og få svar på dine spørgsmål Læs mere her